Kropssprog

Hvorfor skal vi bruge kropssprog overfor vores hunde?

Fordi det er hundenes måde at kommunikere på og derfor vores opgave at efterligne hundenes kropssprog.

At vi mennesker taler en hel masse, har ikke den store betydning for hunden.
De reagerer fortrinsvis på vores bevægelser og mimik.

Hundene kan godt lære nogle enkelte kommandoer, men det er altså kropssproget, der har den største betydning.

Når vi bruger kropssprog får vi automatisk en mere opmærksom hund, da den er nødt til at holde øje med føreren for at modtage signaler.

Når vi bruger mundtlige kommandoer, behøver hunden ikke at rette sin opmærksomhed så direkte mod os, og der opstår nemmere misforståelser hund og fører imellem.

Efterfølgende gennemgås hundens 4 vigtige kropssignaler:

Den glade hund

Den underdanige hund

Den dominerende hund

Den bange og usikre hund.

Den Glade hund:

Er altid i bevægelse med lette hop og en ”vandret” logrende hale.
Laver små hovedkast fra side med ørene vendt bagud og munden lidt åben.

Den underdanige hund:

Den gør sig lille med snuden vendt opad og vægten lagt på bagpartiet. Hunden vender siden til og blikket væk. Løfter poten og laver smaskelyde.
Den kan også finde på at lægge sig om på ryggen og ”blotte” sig.

Den dominerende hund:

Hunden gør sig stor med vægten lagt på forpartiet, børsterne rejst på skulderpartiet. Trækker hagen ned mod brystet og holder halen højt løftet.
Den har korte og stive bevægelser for at vise kraft og styrke.

Den bange og usikre hund:

Hunden gør sig lille og dens bevægelser er hurtige og foregår i sæt. Hunden bøjer halen langt ind under maven og lægger al sin vægt på bagpartiet. Ørene ligger stramt ned langs nakken. Der kan også forekomme flugttendenser i form af orientering til siderne og evt. fnyselyde.

For at kunne samarbejde/kommunikere med hunden skal vi efterligne hundens kropssprog

Hvordan viser vi hunden at vi er glade og tilfredse med den:

Grundreglen er, at vi også skal være i bevægelse, når vi er glade. Små lette trin, små vuggende bevægelser, lette hop på stedet, lette klap i hænderne eller på lårene og gerne bevægelse af skulderne.

Hvordan forstærker vi virkningen af vores kropssprog:

Ved at bruge berøring.

En glad berøring følger kropssproget, nemlig lette hurtige bevægeler.

Hvordan dominerer vi hunden og viser, at det er os der bestemmer.

Grundreglen er, at vi gør os store med armene let ud til siden og bruger korte kontante bevægelser, f.eks trampen i jorden og man kan evt. bøje sig ind over hunden.

Berøring:

Kort og kontant stød på hunden med hånden eller evt. knæet.

Hvordan viser vi hunden, at vi er venlige og ganske ufarlige.

Grundreglen er, at vi gør os små og sætter os på hug, kigger væk fra hunden og kommer med smaskelyde.

Berøring:

Lange, langsomme og lette berøringer.

Brug af kropssprog, når hunden fører.

Det er vigtigt at pointere, at kropssproget også skal bruges, når hunden skal føre os.

Eksempler:

Hunden virker usikker og tøver ved at skulle passere en cyklistfanger. Her hjælper det hunden, hvis man opmuntrer den med små lette trin og vuggende bevægelser.

Den ivrige hund, der gang på gang går ud over kanten, kan man hjælpe til at bremse ved bruge tøvende slæbende tunge skridt. Et hjælpende kropssprog til retningskommandoer er små tøvende skridt, så hunden har mulighed for at vende brugeren.

Når hunden har udført den ønskede kommando bekræftes/roses hunden for sin handling ved at man foretager 4-5 små hurtige lette skridt. Dette er en ros hunden forstår.

Skal vi stoppe hunden i en uønsket handling, hvis hunden f.eks vil samle mad op eller hilse på en anden hund, når den er i bøjle gøres det ved, at man gør en pludselig kontant tramp i jorden, samtidig med, at man bøjer sig ind mod hunden.
Når hunden stopper den uønskede handling roses den ved de lette hurtige trin/bevægelser.

Hvor kraftige signaler, der skal bruges afhænger af, hvilken hund det er, hvilken sindsstemning hunden er i og afstanden til hunden.

Det er vigtigt at timingen passer, så ros og ris falder i nuet.

Print Friendly, PDF & Email

Førerhundelæring