Dominans
Aggressivitet mod ejeren eller andre i familien er ikke et aggressivitetsproblem men et dominansproblem. Her er det spørgsmål om hvem der skal bestemme i flokken, eller hvem der skal være hvor i rangordnen. At det er et dominansproblem ses ved at det altid sker på territoriet, altså i hjemmet, er altid rettet mod ejer eller familie og aldrig mod fremmede.
Ofte er problemet grundlagt i hvalpealderen. Ofte, skriver jeg fordi, jeg har set eksempler på, at et dominans problem pludselig opstår hos en ældre hund.
En hund er tilfreds med den plads den har i rangordnen, såfremt den føler sig tryg der. Føler at den der ligger over, specielt lederen, har styr på hverdagen, vil den ikke forsøge at overtage ledelsen.
Føler den at lederen svigter eller bliver usikker, er det naturligt for hunden at den vil overtage ledelsen. Derfor kan et dominansproblem opstå, selvom hunden har nået en høj alder.
Der kan forekomme ændringer i familien der gør at ejeren bliver usikker. Det kan være skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed eller andre begivenheder der bevirker usikkerhed i dagligdagen. Det vil hunden tolke som usikkerhed hos føreren, og den vil så handle efter dens natur.
Dominansproblemer ses altid i kombinationen, en psykisk stærk hund og en svag familie. Nu kan det se ud som om jeg dømmer familier med et dominansproblem til at være svage. Men mede overstående håber jeg at jeg har gjort klart, at alle familier kan blive svage i hundens øjne. Og det er jo netop set fra hundens side at familien er svag. Familien behøver jo ikke at være svag efter mennesket normer, så derfor må det aldrig tages som en menneskelig nedgørelse, eller nedvurdering hvis man får at vide at man har et dominansproblem med sin hund.
Dominansproblemer grundlægges for det meste i hvalpealderen. Fordi ejeren, eller familien, ikke formår at sætte sig i respekt over for hunden. At sætte sig i respekt over for hunden gøres ikke ved at være hår, eller voldelig overfor hunden. Hunden får respekt for ejeren ved, at denne er konsekvent i sine handlinger. Er der sagt nej, er det et nej. Hunden får respekt for ejeren såfremt ejeren er klogere end hunden, er besindig, retfærdig og ikke mindst kærlig. En leder i hundeverdenen er ikke en høg, der overvåger alt og slår ned på alt hvad undersåtten gør. En rigtig leder vil ikke have ret for enhver pris.
Et dominansproblem starter i det små med, at hvalpen begynder at knurre af en, f.eks. hvis man tager noget fra den, vil børste den eller andet. Senere kan hunden selv skabe konflikter ved f.eks. en døråbning. Her kan den ligge og knurre når ejeren vil gå forbi, og er det en hvalp, syntes mange at det er da meget sødt, og gør ikke noget ved det. Hunden bliver ældre, og en dag knurre den ikke kun men vælger at bide. Ignorer man denne knurren, uden på andre tidspunkter at gøre noget, kan hunden finde på at skabe konflikt et andet sted, sengen, sofa eller andet.
Jo ældre hunden bliver jo voldsommere bliver den i disse situationer, og det kan ende med at den styrer familien totalt. De skal snyde hunden for at komme i seng, for at komme ud af huset. Får det lov at udvikle sig bestemmer hunden hvem der må komme på besøg.
Så langt kommer det dog aldrig. Ingen mennesker kan leve med at hunden vil styrere deres verden. Det ender ofte med aflivning af hunden.
Dette skulle ikke være nødvendigt. Ved at vise hunden at det er ejeren der er leder, ved at tage initiativ til aktiviteter og styrere disse og gennem denne aktivitet viser at han/hun er klogere end hunden samt tolerant og konsekvent vil problemet fortage sig.
Er problemet opstået og hunden ligger og knurre, kan det ikke nytte at slå sig ud af det. Det har vist sig, at gør man det, hjælper det kun i en periode. Derefter vil hunden atter prøve med det resultat at man skal kæmpe med sin hund resten af livet.
Man gør klogest i, at ignorere hundens forsøg på at skabe en konflikt. For derefter på et andet tids punkt, vise hunden at man er lederen. Får hunden lov til at starte en konflikt har den jo i realiteten allerede vist, at den kan bestemme noget. Lederskabet genoprettes gennem lederskabsøvelser, øvelser der viser hunden at det kan betale sig at holde sig til ejeren.
