Stress

Alle kender tegnene på mennesker og dyr i overstressede situationer. Ingen, eller kun få, kan tale en hund eller et menneske til fornuft, hvis det først er blevet overstresset. Hunden tænker ikke mere rationelt. Derfor er det vigtigt, at vi kender til stress, så vi kan nedbringe dette til et naturligt niveau.
Begrebet stress er en naturlig og i mange tilfælde nyttig ting. Både mennesker og hunde har i det daglige en varierende stresspåvirkning. Når stresspåvirkningen er høj, bliver man i stand til at reagere hurtigere og mere rationelt i de aktuelle situationer.
Stress er kroppens reaktion på en ydre påvirkning. Hvis et menneske eller en hund udsættes for en ophidselse, chok eller lignende, udskilles der et stresshormon, som giver hunden ekstra kræfter. Dette stress-hormon, også kaldet adrenalin, dannes i binyrerne og frigøres til blodet.
Adrenalin udskilles konstant, men tolerancen kan ændres. Hvis din hund ikke stimuleres, vil dens tolerance overfor adrenalin ikke hæves, og din hund vil være i en situation af konstant stress, med deraf følgende negative konsekvenser.

Hunde med en lav stresspåvirkning, bliver hurtigere aggressive. Det kan udarte sig på flere måder. Hunden begynder f.eks. at ødelægge møbler og andet inventar, og/eller angribe andre hunde, eller går måske bare rundt og piber og bliver rastløse. Aktiveringsøvelserne som blev beskrevet før, afhjælper som regel problemet. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at søge specialister. Hovedregelen er hellere at søge hjælp en gang for meget. Dette gælder både klinisk som psykisk.
Vi hører ofte følgende: “Min hund skal da have lov til at løbe efter en bold, pind eller lignende – det er da naturligt”.
Selvfølgelig er det naturligt for en hund at jage. Bare ikke for meget. Hvor meget “må” man så gøre det? Det første vi skal være opmærksom på er, hvor ofte jager forfaderen, ulven? Det viser sig, at det faktisk ikke er meget. Ulven er afhængig af byttet. De unge og friske dyr kan ulven oftest ikke overkomme.
Om sommeren og foråret er der rigeligt med mad. Små gnavere, fugleunger o. lign. Om vinteren er det knapt med føde, og ulven går efter de større dyr. Så om vinteren kan der gå dage, måske uger, uden føde. Dette siger en hel del om, hvor ofte en ulv jager.
Vi kan derfor overføre dette på vore hunde. Vi skal kikke på, hvilke situationer der gør hunden stresset. Det gælder så om at nedbringe stress-situationerne til et minimum. Vi må lære at beskæftige hunden med ting, der i højere grad falder naturligt for den.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *