Hundens drifter

Hunden har seks vigtige drifter. Byttedriften, flokdriften, aggressionsdriften, flugtdriften, spor og støverdrift samt sex driften.
Disse drifter tjener til artens overlevelse i naturen. I den menneskeskabte verden kan de anvendes til at aktivere vore hunde. Men kan samtidig give anledning til problem med hunden i hverdagen.
For at kunde forstå vores hunde og dens handlinger, er det nødvendigt, at vi kender dens drifter og dens instinkter. Forstår vi dem, er det nemmere at lære hunden det vi ønsker af den.

Drifter er målrettet energi, energi der blot venter på, at hunden kommer i stemning til at bruge denne energi.

Instinkter eller instinkthandlinger er det hunden automatisk gør når den er kommet i rette stemning.

Stimuli er det, der skal til for at vække hundens drift. Stimuli kan være lugt eller en bevægelse,

Driftmål er det, der tilfredsstiller hunden i den pågældende drift.

BYTTEDRIFTEN

Stimulus for byttedriften er byttebevægelser. Ikke selve byttet men dets bevægelser. Byttet kan således godt være en bold eller en klud eller blot et blad der blæser hen af gaden. Tit ser man at hvalpe starter instinkthandlingen for byttedrift, blot ved synet af et blad der hvirvles op af vinden.
Instinkthandlingen for byttebevægelser er forfølgelse, gribe byttet, ruske og bære byttet.
Driftmålet er at bære byttet.

Byttedriften modnes tidligt. Der kan opstå træthed i byttedriften, hunden for nok og gider ikke mere. Byttedriften er en af de vigtigste drifter når vi taler indlæring og træning af hunde.

FLOKDRIFTEN

Stimulus for flokdriften er leg/kamp, dominans og underkastelsesritualer.
Instinkthandlingen er social adfærd.
Driftmålet er tryghed, faste rammer og fast rang i flokken.

En hund er ikke interesseret i at ændre en rangorden i flokken, såfremt den er tryg på det plan den befinder sig. Har hunden en god leder er den tilfreds, er lederen usikker bliver hunden usikker og den vil forsøge at overtage posten som leder.
Flokdriften er en vigtig drift for samarbejdet mellem hund og menneske.

AGGRESSIONSDRIFTEN.

Stimulus for aggressionsdriften er trusler af psykisk eller fysisk art.
Instinkthandlingen er trueadfærd, angreb og bid.
Driftmålet er at bringe den truende i undvige adfærd, underkastelse eller flugt.
Aggressionsdriften modnes sent. Der opstår ikke træthed i driften. Hunden kan blive ved til den segner.

FLUGTDRIFTEN

Stimulus for flugtdriften er den samme som for aggressionsdriften. Føler hunden, at den ikke er stærk nok til at bringe den truende i undvige adfærd, ”vælger” den at bruge sin flugtdrift.
Instinkthandlingen er at undvige og flygte.
Driftmålet er at sikre sig selv.
Der opstår ingen træthed i denne drift.

SPOR/STØVERDRIFT

Stimulus er her lugte. Dog kan andet sætte hunden i gang med at anvende denne drift. Det kan være ensomhed, hunden vil søge efter færd af flokken. Det kan også være sult, hunden vil forsøge at få færd at bytte.
Instinkthandlingen er sporsøg, snusen efter dufte i jordbunden. Eller snuse efter lugte der bæres med vinden.
Driftmålet eller drift tilfredsstillelsen vil ske gennem andre drifter, f.eks. hunden finder sin flok og bliver tilfredsstillet gennem flokdriften. Den finder tilbage til trygheden. Den sultne hund der finder et bytte bliver tilfredsstillet gennem byttedriften. Nemlig at bære byttet.

Træthed kan opstå i denne drift.

SEXDRIFTEN

Stimulus er brunst, lugten af den løbske tæve.
Instinkthandling er parringsadfærd.
Driftmålet er at videreføre arten og det enkelte individs gener.

ALMENT OM DRIFTERNE

Opnår hunden driftmålet vil driften blive stærkere. Hunden vil blive bedre til at bruge driften. Opnår hunden sjældent eller aldrig driftmålet, vil driften, om ikke forsvinde, så træde noget i baggrunden. Det vil så være svært at starte hunden i den pågældende drift.
Ud fra det kan vi se, hvad der skal til for at forhindre en uønsket drift. Vi skal sørge for at hunden ikke når sit driftmål i den pågældende drift. Modsat skal vi sørge for, at hunden opnår driftmålet i den eller de drifter vi ønsker at styrke.