Dyrenes sanser

Roger Abrantes
Dyrenes sanser

—om det der gør, at tingene er, som de opfattes

Der er ikke to levende væsner, som opfatter det samme på samme måde. Der er undertiden så stor forskel mellem forskellige individers opfattelser, at det giver mere mening i at tale om opfattelser end om ting. For at kunne forstå vore hunde og den verden de lever i, må vi sætte os ind i hundens måde at opfatte omverdenen på.
Vi bruger sanserne og selv om vi alle, menneske, hund, flagermus, and, elefant og myre har samme sanser, virker de forskelligt. Sommetider er det umuligt at sætte sig ind i den andens verden. Andre gange kræver det blot lidt viden og fore­stillings­evner.
Vi gennemgår her, hvordan organismer har udviklet forskellige organer tilpasset deres liv, så de kan leve længe nok til at reproducere sig, og hermed give 50% af deres arvemasse videre.
Kun ved at se bredt, kan vi forstå det nære. Ved at studere så mange livsformer som muligt kan lære os selv bedre at kende.

Synet

Synet afhænger af nethindens sanseceller, hvor der findes lys­receptorer, stoffer, der er følsomme for hvidt lys i stavene, og stoffer, følsomme for farvet lys i tappene. Lysimpulsen omdannes til en elektrisk impuls i receptorstoffets molekyle og føres via nervetråde videre, til synscentret i hjernen.
Vigtigt for synet er hjernen, der vender billedet om, og fylder manglende information på billedet.
Vi har gode øjne, men mange dyr er os langt overlegne.
Stæren flytter sine to øjnes synsfelter fra eller mod hinanden for at fokusere på eller panorere hen over en genstand. Den har vidvinkel, et panoramisk syn.
Sneppen og kaninen har en 360 graders synsvinkel, musen 320 grader, mennesket 200 grader og katten kun 180 grader. Hunden har en synsvinkel på 180-200 grader afhængig af racen.
Byttedyr har brug for at kunne se bredt, så de kan være stille og kun reagere, hvis flugt er uundgåeligt. Rovdyr, som hunden, har behov for at kunne fokusere klart på deres bytte, men ikke for at se bredt.

Synet hos rovdyr og bytte

Synet hos rovdyr og bytte er tilpasset deres roller og udviklet gennem århundredes selektion baseret på overlevelsen af den bedst egnede.
Ulven og hunden ser fremad, de har en snæver synsvinkel, et stereoskopisk syn og begrænset farvesyn. Sneppen, kaninen og spidsmusen, derimod, har en bred syns­vinkel, op til 360 grader for nogle af dem. De ser få detaljer, har ikke stere­oskopisk syn, men har et udviklet farvesyn. Hver er tilpasset det liv, de har.
Løven har detaljeret syn i et vandret felt tværs over nethinden hvilket fortæller os, at den er et savannedyr, en fladlandsjæger.
Wildebeest, eller gnuen, løvens bytte, har øjne, der reagerer bedst på bevægelse. Dens liv afhænger af det.

For fugle gælder andre betingelser. Gribben zoomer ind 2,5 gange midt i synsfeltet. Den har en større koncentration af lysfølsomme celler midt på nethinden.
Anden har fem farvepigmenter i nethinden. Forskelligt farvede oliedråber i nethinde­cellerne filtrerer lyset, så den kan se i al slags vejr. Ternen lever en del tid ved vandet og har røde oliedråber, som filtrerer blåt lys fra havtåger.

Fisk og insekter har også fremragende øjne. Piranjaen, eller piratfisken, registrerer infrarødt lys, og guldfisken registrerer både infrarødt og ultraviolet lys.
Bien ser grønt, blåt og ultraviolet. Mennesket ser grønt, blåt og rødt. Vi ser blomster­ne helt anderledes end bierne, og de lever af dem. Nu kan man spørge, hvem der er farveblind, bien eller mennesket?
Vandkalven navigerer efter polariseret lys og guldsmeden har 30.000 linser i øjet.

Evnen til at fokusere sker ved en tilpasning af øjets linse, som skifter form. Et mennes­ke fokuserer fra 14 dioptri (barn) til 1 dioptri (ældre). En hund fokuserer kun i 1 dioptri. Til gengæld kan hundens syn bedre registrere bevægelse, en god ting for en jæger.
Flagermusen (Flying Fox) ændrer linsens form og varierer afstanden mellem linse og nethinde, så den fokuserer i mørke i 5 dioptri.
Fisk og blæksprutter har en anden teknik. De bevæger linsen fra eller mod nethinden.
Skarven har særlige muskler, som ændrer linsens form, så den kan fokusere fra 1 til 50 dioptri. Intet undslipper dens skarpe syn.

Lyd

Lyd er elastiske mekaniske svingninger, som udbreder sig fra lydkilden gennem det omgivende medium.
Lydbølgerne når trommehinden gennem øregangen. De sætter trommehinden i svingninger, som forplantes gennem mellem­ørets øreknogler til det indre øres snegl, hvor hørenerven sender impulser til hjernen, som så skaber fornemmelsen af lyd. Lyd er altså en fornemmelse.
Lydbølger forplanter sig også direkte til hjernen gennem kranieknoglerne. Vi hører os selv på denne måde og det er derfor, at vi synes vores stemme virker fremmed når vi hører os selv i en optagelse.

Dyrene tilpasser sig den lydverden, der giver dem de bedste muligheder for at overleve.
Ørkenræven jager om natten, har store ører, der forstørrer lyd og afkøler orga­nismen.
Kængururotten behøver en følsom hørelse, fordi den jages af slanger med infrarødt syn. Den har stor trommehinde og mellemøre, og en lille øresnegl. Den store forskel i størrelse mellem trommehinde og øresnegl medfører, at lyd, især lave frekvenser, forstørres 100 gange (18 gange hos mennesket).

Lokalisering af lyde

I lokalisering af lydkilde er uglen mesteren. Fordelen ved at have to ører er, at lyden når højre og venstre øre på forskellige tidspunkter (< 1/1000 s). Dette giver hjernen mulighed for at placere lydkilden horisontalt. Det kan uglen, og det kan vi. Men uglen har ørerne placeret på forskellig højde på hovedet. Hvert øre opfatter lyd henholdsvis over og under øjenniveau, og kun lyde på øjenniveau opfattes ens af begge ører. Nu kan hjernen placere lydkilden vertikalt med stor nøjagtighed. Det kan uglen, men det kan vi ikke. Ydermere har uglens hjerne et veludviklet lydcenter. Hjernen tegner et lydkort af en bestemt lydkilde og omgivelserne. Uglen kan, udelukkende ved hjælp af lyd, lande med sine kløer på en flygtende mus. Det kan vi ikke, om vi så bruger alle vore sanser på en gang! En anden lydekspert er Koki-frøen fra Puerto Rico. Den hedder sådan, fordi hannen kalder med en ko-ki lyd. Det særlige ved det er, at ko kun kan hører af hanner og er et territorialkrav. Ki kan kun høres af hunner, og er et parringstilbud. Begge køn hører lave frekvenser, som signaler fra fjender. Det er ellers ikke kun ørerne, der hører. Cikaden hører gennem membraner i benene, skorpionen gennem hår. Lydfrekvenser De frekvenser, man hører, varierer meget. Mange signaler opfattes kun af en lille gruppe individer. Græshoppen hører lyde op til 50 000 Hz. Natsværmeren, som jages af flagermusen, hører lyde på fra 1000 til 240 000 Hz. Hunmyggen signalerer, at den er parringsklar, med vingeslag på 500 Hz, og hannen svarer på en højere frekvens. Lyd kan bruges til meget. En slags reje, som på engelsk hedder Pistol shrimp, slår byttet ihjel med lyd. Hvaler identificerer hinanden på lyd og de har dialekter. Pukkel­hvalen har 8 temaer med forskellige fraser. En sang varer fra 8 til 20 minutter. Sangene varierer fra sæson til sæson og kan under vandet høres 30 km væk. Bardehvalen sender lyd med 20 Hz, der kan høres under pakis flere hundrede km væk. Infralyd Infralyd er lydbølger med en lavere frekvens end 20 Hz. Trækfugle bruger infralyd til at navigere, at finde luftstrømme med forskellige temperaturer, til at lokalisere vand og til at lokalisere uvejr og storm. Elefanten bruger infralyd til parringsceremonier og til at samle flokken. Elefantungen bruger infralyd for at finde moderen, advare om fare eller bede om hjælp. Ultralyd Ultralyd er lydbølger, der svinger med en frekvens, der er højere end den, mennesket opfatter, ca. 20 000 Hz. Ultralyd kan anvendes til at dræbe bakterier, til at fremstille emulsioner og til at rense tænder for tandsten. Musen og rotten signalerer på 20 000 - 100 000 Hz. Museungen beder om hjælp på 45 000 - 88 000 Hz. Under parringen udstøder hannen lyde på ca. 20 000 Hz. Ved slagsmål sender rotten signaler på 40 000 - 70 000 Hz i 1/700 sek. Taberens underkastelse meddeles i 1 sek på 30 000 Hz. Dette er interessant, for hunden hører op til 40 000 Hz, og katten op til 70 000 Hz, hvilket vil sige, at tabermusen meddeler sin position til hunde og katte. Er dette en lille fiks detalje af selektionen? Sande mestre i lyd er også flagermus, som sender lydimpulser på 200 000 Hz. De lokaliserer en myg 20 meter væk med 100% nøjagtighed. Flagermusen sender signa­ler med 10 impulser per sekund og i angrebets øjeblik 200 impulser per sekund. En så specialiseret jæger er med til at udvikle raffinerede forsvarssystemer hos deres bytte. Natsværmeren praying mantis har et særligt øre for at opdage flagermus, og tiger moth bruger selv ultralyd for at forstyrre flagermusene. Delfinen bruger også ultralyd og ekkolod. Den sender konstante signaler på op til 200 000 Hz og tegner lydbilleder ved hjælp af mange ekkosignaler på mange forskellige frekvenser. Lugt og smag Lugt og smag er tæt knyttet. Hos mange insekter er lugte- og smagsreceptorer blandet sammen, og mange har smagsorganer på fødderne. Evnen til at registrere lugt varierer meget. Myg lugter kuldioxid i menneskets ud­åndingsluft. Kiwien lugter sig frem til begravet foder. Isbjørnen lugter en død sæl 20 km væk. Visse dyr genkender fare og meddeler det ved hjælp af lugt. Kronhjorten reagerer på lugt af løveafføring, selv om vi skal hele 10-15000 år tilbage, siden en kronhjort mødte en løve. Bistik udløser alarmlugt med diverse strategier til følge. Impalaen har kirtler i haserne, som udskiller alarmlugt. Derfor springer de op ved fare. Interessant er også, at den vilde kartoffel afviser bladlus ved at producere dens alarmsignal. Lugt bruges til afmærkning af territorium, som ulven og hunden gør. De afmærker grænser, hvor ræven afmærker gennem hele territoriet. Myre laver lugtspor fra tuen. Kamelen afmærker sig selv med urin, og kaninhannen afmærker hunnen med urin. Laksen bruger lugt til at genkende slægtninge gennem genetisk bestemt lugt. Hos de sociale insekter antager individerne redens lugt, som varierer fra dag til dag - en slags id-kort. Fugle bruger lugt til at navigere. For eksempel navigerer duen dårligt uden lugte­sansen. Lugt og seksuel adfærd Lugt anvendes også i seksuel adfærd. Hos Emperor moth, en natsværmer, kan hannen lugte hunnens brunst på 5 kms afstand. Hos Queen butterfly bruger hannen afro­disiakum. Hos slangen, er det hannen, der efterligner hunnens lugt og vildleder andre hanner. Hos mus udløser hannens lugt hunnens løbetid på 20 minutter, og drægtige hunner resorberer fostrene, når de lugter en fremmed han. Hannens selskab fremskynder den unge huns seksuelle modenhed. Termitdronningens lugt identificerer boet. Dronningens lugt hæmmer hunnerne i at udvikle ovarier. Når dronningen dør, udvikler unge hunner snart ovarier. Når krigere dør derimod, udvikler unge hunner sig til krigere i stedet for arbejdere. Menneskets lugtesans Menneskets lugtesans kan ikke følge med, men spiller også en rolle for vores adfærd. Vi bruger parfumer, deodoranter og meget mere, til at skabe en personlighed. Smag og skik varierer fra samfund til samfund. Napoleon Bonaparte skrev til Josephi­ne: Ne te laves pas, je reviens! Vi forstår ikke Napoleon, men vi anvender selv moskus fra himalayahjorten og sekreter fra bæverens og den afrikanske kats analkirtler til at fremstille parfumer. Go' fornøjelse! Lugt påvirker kvindens ovulationscyklus. Seksuelt aktive kvinder er tilbøjelige til at have en ovulationscyklus på gennemsnitligt 29,5 dage. Eksperimenter har vist, at androstenol påvirker mandens valg af partner og androsteron påvirker kvindens valg. Hvem kan så sige hvad det er man falder for, når man bliver forelsket?!... "Jeg er fanget af din lugt!" er ikke særlig romantisk, men mere sandt end vi tror. Isbjørne og Grizzlybjørne reagerer i øvrigt stærkt på kvindens lugt i menstruationsperioden. I Canada frarådes kvinder med menstruation at vandre i bjergene. Følesans Føleorganerne registrerer ofte den lille forskel, der gør forskellen. De er bogstavelig talt fintfølende. Sælen har knurhår, der sanser ændringer i vandet. Makrellen svømmer i stimen efter de andres kropsbølger. Den har et føleorgan langs siden af kroppen, sidelinien. Vampyrflagermusens næse registrerer blodets varme, så flagermusen bider ofret det rigtige sted. Skorpionen har små følehår som scanner luften. Den føler luften. For os mennesker spiller følesansen, i kommunikations­hen­seende, ingen afgørende rolle, og det gør den heller ikke for hunden. Den 6. sans Undertiden taler vi om dyrenes sjette sans, fornemmelsen. I virkeligheden er dyrenes sjette sans deres sansers megastore overlegenhed over vores egne sanser. Vi kan ikke registrere magnetisme, som delfinen og hvalen, der navigerer efter det. Vi kan ikke registrere elektricitet, som næbdyret, der jager rejer med sit næb, der opfatter elektriske felter; eller den elektriske ål, som opfatter byttets elektriske felt og slår til med 500 volt. Honningbiens aktivitet uden for bikuben afhænger af vejrforhold — om det er magnetisme eller elektricitet, der opfattes af honningbien, ved vi ikke. Hos myrerne bestemmes parringstiden nøjagtigt af vejrforhold, og arbejdermyrerne forhindrer hannerne i at gå ud i ugunstigt vejr. De passer nemlig på deres fælles genpulje. Fuglene er de dyre, som vi oftest forbinder med den sjette sans. Gåsens hemmelighed er ikke hokuspokus, blot en stor dygtighed til at navigere efter stjernerne, solen og jordens magnetisme. Svalen trækker, når lufttemperaturen falder, lufttrykket stiger og vinden drejer mod syd. Den undgår dårligt vejr og korrigerer flyvehøjden takket være den feedback, den under flyvningen, modtager gennem særlige fjer. Solen og månen Vi kan ikke tale om sanserne uden at tale om sol, lys og mørke, som netop opfattes af sanserne og er med til at bestemme livsrytmen. Mange blomster lukker sig som bekendt på klokkeslet. Bien skelner mellem ni åbningstider hos blomster. Den bruger solen som kompas. Høns går i seng, når det bliver mørkt. Dagslyset påvirker hormonproduktionen, løbetider og parrings­tidspunkter hos mange dyr. Om vinteren falder bladene, natten forlænges, og produktionen af melatonin forøges, hvilket stimulerer hormonproduktionen, som ændrer appetitten, metabolismen, væksten og pelsfarven. Kronhjorten spiser mindre om vinteren, selv om der er føde til rådighed. Unge kronhjorte vokser mindre om vinteren, selv om de spiser det samme som om sommeren. Nogle dyr går i hi for at spare energi og udnytte fedtreserver. Deres kropstemperatur og metabolisme falder. Vi ved ikke, hvordan vintersovende dyr vågner op. Månens cyklus omkring Jorden tager 29,5 dage. Sildens og ålens aktivitet reguleres af månens faser. Kvindens ovulationscyklus påvirkes også af månen. Eksperimenter viser, at kvinder der fik månelys tre nætter i træk, afstemte deres cyklus med månens. Månen påvirker tidevande. Der er 12,4 timer mellem tidevandet. Krabber afstemmer deres søgen efter føde og parrings­aktivitet efter tidevandet. Nogle organismer har nogle betydeligt længere livsrytmer end solens og månens. Den kinesiske bambus blomstrer, spreder sine frø og dør hvert 120. år. Den nordamerikanske cikade lever 13 eller 17 år som æg i jorden. Alle cikader står samtidigt op af jorden og forpupper sig. De modnes, parrer sig og lægger æg på kun 3 uger. Ulven og hunden påvirkes af lys, og milde vintre kan fremskynde forårets løbetid. At ulve derimod skulle hyle mod månen, synes blot at være en skrøne. Sansernes bedrag Hos fugle og pattedyr udvikler berøringssanser sig før hørelsen, synet, lugten og smagen. Pattedyrfostre opfatter omverdenen. Hos pattedyr er lugt og syn vigtigst for prægning. Fugleunger hører inden i ægget. Hos fugle er hørelsen og synet vigtigst for prægning. Selv om sanserne er medfødte, og deres brug sker øjeblikkeligt ved fødselen, ja endda før, forbedres deres brug med indlæring. Men sanserne kan bedrage. Edderkoppen producerer et duftstof lig natsværmerens parringsduft og lokker nat­sværme­ren i en fælde. Hajen angriber transmissionskabler under vandet, som den tager for bytte. Skildpaddeunger vandrer væk fra vandet og mod kunstigt lys og møder en tragisk død. Når solen står op om morgenen, og de er klar over deres fejltagelse, er det for sent. De vil ikke kunne nå vandet, før den stærke sol har stegt dem på stranden. Natsværmeren møder en lignende skæbne og flyver ind i kunstigt lys i stedet for mod månen. Stæren flyver ind i fyrtårne i stedet for mod månen. Menneskets verdensorden kræver mange liv uden formål! Så næste gang hunden ikke hører efter, så lad være med med det samme at sige, at den er distraheret, ulydig, dominerende eller stædig. Det kan blot være, at hunden hører hanrottens elskovshyl, eller underkastelsessignal fra taberen i en museduel, eller natsværmerens dødsskrig, eller... Der sker meget mere på jorden, end menneskets øjne og ører, næse, tunge og fingre kan registrere, og meget mere end vor hjerne kan bearbejde. Når alt kommer til alt, har vi og vore hjerner, i deres nuværende form, kun eksisteret i 30000 år!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.