Indledning:
Man skal være noget af en oldtidsforsker for præcist at kunne fortælle om hvordan/hvornår den første tam/arbejdshund er blevet samarbejdspartner med mennesket.
Jeg tro heller ikke, at der i dag findes forskere, der med hovedet på blokken kan sige, at de er enige med deres kollegaer i, hvordan de forskellige racer er opstået -og fra hvilke typer de er opstået
Dem vi i forskningen hører omtalt som ”CANIDAEA FAMILIEN”
Er det ulven?
Hvilke ulverace er det i så fald?
Er det måske ræven?
Er det måske bjørnen?
Eller er det sjakalen?
De første Hunde: Jeg skal – uden at ville citeres for det – forsøge at beskrive
Ca. 12.000 år siden: hunden fra Istiden til Romertiden, hvorefter jeg hurtig vil gå videre via Ægypternes, Grækernes og Romernes forskellige brug af hunden.
Jeg vil gennemgå lidt om hunde i Middelalderen, om hunde fra de 14 århundrede og fra til dags dato.
Den schweiziske Pæle- De ældste kendte fund der er gjort hvor man beviselig kan sætte
kultur: hund og menneske i forbindelse med hinanden er kendt under det latinske navn CANIS FAMILIARIS Palustris Denne hund kaldes på
Tørvehunden: menneskesprog “Tørvehunden”.
Denne hund hvis udseende er fundet i klippehuler bl.a. i Altamirage-grotterne menes at være ca. 12.000 gamle og er faktisk helt identisk med vore dages Spidshunde, bl.a. Grønlandshunden, Elghunden Samojedehunden og mange flere.
Domesticering af hun- Den nævnte Tørvehund er så via avl ændret til mange typer, ja helt
den. (Avl). andre racer. Dette er sket frem i tiden som mennesket er blevet hævet fra Stenalderkulturen og fået en mere specialiseret kultur hvor man har gjort brug af hunden til forskellige gøremål.
Tørvehunden er måske i første færd blevet parret med bl.a. ulve måske ved mennesket hjælp
Hundens Slægtskab: Vore dages hundetyper har et slægtskab hvor de henføres til flere
(Vedl. Skema) uddøde hundelignende arter der alle kaldes CANIS.
Fra dette skema udgår så flere grupper af hunde der inddeles i:
Molosser
Jagthunde
Hyrdehunde
Terrier
Mynder
Dværghunde
Dette er for os alle kendte racer/grupper, men iflg. skemaet udgår de fra vidt forskellige udseende dyr, hvor tidligere nævnte Canis ses at være i familie med bl.a. ulv, Ræv, Vaskebjørn og Bjørn via andre forskellige uddøde arter/typer.
Stamfader for CANIS FAMILIARS INOSTRANZEW er den der menes som stamfader/urfader
Molossen: for molossen til hvilken gruppe vore LABRADOR kommer fra.
Den ældste kendte molosse er en Tibet Dogger, som så igen er i familie med bla. Grand Danois, Engelsk Buldogger, Bulterrie, Sct.Bernhardshunden og New Foundlandshunden.
Labradoren: Er en meget ung hunderace der er fremkommet ved krydsning af en hund fra 2 grupper nemlig en fra molossegrp. og en fra jagthundegrp. nemlig en New Foundlandshunden og en Sætter.
Stamfader for Canis Familiaris Matris Optimas. I dette skema står alle de kendte
Schæferen, Beagel, Hunde i een kategori uden nogen direkte forbindelse til nogen bestemt
Groendael forfader ud over nævnte .
Man kan således ikke direkte se at schæferen er i direkte familie med ulven..
Hvor startede så Ca. 2000 år før kristi opsatte ægypterne hundene i to typer
menneskets direkte
brug af hundene: nemlig i
Jagthunde
Vagthunde,
og det siger sig selv, at de benyttede jagthunden til jagt og vagt
hunden der var en molosse til at drive og passe på bl.a. kvæget, men også til direkte krigsførelse, hvor de bl.a. virkede som for forfølgere efter undløbne fjender.
Hunden i
”Mellemste rige”
1500-1200 f.kr.f. I Hyksostiden var hunden i Europa meget værdsat. Ægypterne balsamerede således deres hunde og de fik ikke den ret at kunne følge herre i graven som andre folkeslag brugte, bl.a. i Mexico, Kina og Japan.
Det var også på denne tid at grundstammen til flere af molossehundene blev grundlagt, bla. Mastiff og Grand Danios, som de kendes i dag.
Grækernes Hunde: I den Græske historie er der modsat Ægypternes to grupper nu skel en inddeling
af hundene i hele 7 forskellige racer og det er her man første gang støder på begrebet selskabshunde bl.a. Malteseren.
Af krigshunde bliver der fra græsk side fortalt om vagthundene ved fæstningen ved byen “Korinth” hvor vagterne sov sødt under et natlig fjendtlig angreb tog byens 50 vagthunde kampen op. 49 blev dræbt men 1 overlevede og søgte tilbage til byen, hvor den alarmerede befolkningen. Denne sidste hund blev kaldt “Sorte Frelser” og blev i resten af dens liv sat under beskyttelse af byen samt fik livsvarig pension
( hvad dette end måtte være).
Hale og Ørekupering: Romerne var dem der først begyndte med at kuperer deres hunde idet de ville beskytte dem mod fjender og gøre dem mindre sårbare bl.a. 1 Kamp mod Ræv og Ulv.
Hundene benyttes nu også mere avanceret i krigsmaskineriet, hvor de også nu bliver blev benyttet til meldehunde samt kamphunde forsynet med
rustninger mv.
Ketternes hunde:
(England) Hunden blev ligeledes brugt til underholdning i arenaerne og i krigslejerne, hvor man satte de store molossehunde i kamp mod hinanden.
Romerne -der den gang var herskere i England- posterede bl.a. en mand der kun havde til opgave at finde egnede hunde til disse hundekamp,
Disse hunde blev fundet blandt de engelske Dogger-hunde.
Der er så her fundet en del parring sted, hvor man har krydset de romerske molosser med engelske..
Frankrig: Franskmændene der havde overtaget en del af romernes hunde fik
af disse udviklet nogle særdeles gode støverhunde til jagt. Flere at disse racer er kendt frem til i dag.
Hunde i Middelalderen: I det 14 – 15.århundrede findes bl.a. de første optegnelser i
bøger over hvordan man bl.a. indretter en hundegård for de meget vigtige jagthunde og efter at have været helligt dyr for Ægypterne, Kæledyr og jagtkammerat for Grækerne og Romernes Soldat mv., blev
Hunde som status- hundene i middelalderen blev for alvor statussymbol for adelen.
symbol: Det blev faktisk således, at kun adelen måtte have hund.
I Danmark var det helt forbudt menigmand, men i England gav Vilhelm Erobreren tilladelse til at “småfolk” kunne holde “en vagthund” dog skulle
“Afhuggede tæer” 3-4 tæer på forbenet afhugges, så hunden ikke kunne jage vildt.
De første off. Henrik d. 8.,s livlæge Dr. Caius, der var grundlægger af Cambridge
grupperinger af universitetet var den første der i det 16- århundrede tog fat på en
hunde: egentlig gruppeinddeling af hundene.
Denne inddeling ligger den dag i dag til grund for mange landes kennelklubbers gruppeinddeling. Han delte hundene op i 3 hovedgrupper nemlig:
Jagthunde
Brugshunde
Selskabshunde
Men på samme tid skete der bl.a. i Frankrig også en del omkring hundene, hvor der blev Skrevet flere bøger om hundene og bl.a.
deres plads i pattedyrs systemet og om deres instinkter og intelligens
Den franske Mange mennesker fra adelen mistede livet i denne periode, men ud over
revolution: disse der blev lagt meget for had blev også deres hunde, hvorfor mange gode avlshunde gik tabt i denne periode.
En fransk adelsmand vicomete Francois de Larye gjorde det resulute at han lod sine hundes haler og Ører kupere lige som han farvede hundenes pelse, hvorefter han lod hundene skjule hos bekendte bønder som han havde tillid til.
Andre franskmænd der emigrere medbragt deres hunde der således overlevede på denne måde.
Napoleon og Napoleons kone havde en hund som i historien bliver omtalt af Na-
Hunde: poleon som en ikke køn eller god hund heller ikke elskværdig, lavbenet og med lang krop og en næse som en væsel.
Hvorfor Napoleon ikke kunne lide denne hund men sin egen Puddel fortæller han også om, idet han havde fået flere misforsøg i at få denne ud fra fruens sovegemakker. Napoleons egen hund hed i øvrigt “Moustache”.
Hundekampe i Som en arv fra Romernes hundekampe i arenaen begyndte Englænderne
England: selv at arrangere hundekampe og gjorde det gennem flere århundrede, ja måske helt frem til i dag.
Englænderne muntrede sig bl.a. med at sætte hunde i kamp mod bl.a. tyr og lænkede bjørne.
Med i arenaen var der en fører for hunden. Denne førers vigtigste opgave var at gribe hunden efter at den var slynget op i luften af den ophidsede tyr.
Hunden kamp mod Tyren var en afløser for hundens kamp mod bjørne, idet det var for vanskeligt at skaffe bjørne til denne underholdning hvor store pengesummer skiftede ejermænd blandt tilskuerne.
Hunden besejrede bjørn og tyr ved at bide sig fat i mule eller eller hals og blev hængende dér indtil fjenden mistede pusten.
Slædehundens I lang tid og frem til i dag benyttes hunde til transport af slæder
præstationer: med udstyr og nedlagt bytte mv. af disse slædehunde kræves der ofte at de tilbagelægger en daglig strækning på 70 km slæbende en byrde svarende til det dobbelte af deres kropsvægt.
Vore dages hunde:
År 2000 I dag er der i Dansk kennelklub reg. ca. 300 racer i Dansk Kennel Klub fordelt på i alt 21932 hunde hvoraf de 789 var importerede hunde.
Der findes også andre bl.a. Dansk Raceunion og Dansk Jagthundeforening
Hvor der også reg. hunde.
Hunde top 3. Nr. 1: Scæferhund
Nr.2: Labrador Retriever
Nr.3: Golden Retriever
Størst fremgang: Islandsk fårehund
Størst tilbagegang Retriever, Gravhund og Schæferhund.
Hundene er nu inddelt i 8 grupper:
A: Spidshunde
B: Drivende jagthunde
C: Stående/ikke stående jagthunde
D: Tjenestehunde
E: Terriere
F: Mynder
G: Store selskabshunde
H: Små selskabshunde.
Etologen vurdering: En kendt forsker har engang udtalt at
EN ART ER FAST OG UFORANDRELIG
( EN RACE ER ET KORTLIVET FÆNOMEN).
Og set ud fra starten på to typer hunde hos ægypterne 2000 år f. kr og til vore dage, må man jo give ham ret.
Samme mand udtaler ligeledes
EN RACE ER ALDRIG NOGET ABSOLUT –
MEN BLOT ET VIST LIGEVÆGTSFORHOLD I RESULTATERNE
AF ARVEMASSE OG MILJØ.
